Radford Dale
Sydafrika
Radford Dale er blandt micro producenterne i Sydafrika. Bag navnet gemmer sig Barossa Valley fødte Ben Radford og Britiske Alex Dale. Eneste objektiv er maksimal kvalitet. Uden kompromiser af nogen art, men tilsat en god portion af uhøjtidelighed og humor. Og så skal vinene yde fremragende ”Value for Money”.
Udgangspunktet er topklasse vinmarker i Helderberg området i Stellenbosch og yderligere parceller i Devon Valley området. Senest har Alex investeret i den bedste, økologiske vinmark i Elgin og supplerer det hele med sourcing fra old vines i Swartland.
Alex og vinmager Jacques de Klerk er blandt favoritterne hos guruen John Platter og hos geniale Tim Atkin. Blandt de allerbedst scorende vine er Radford Dale's Pinot Noir fra Elgin og Chardonnay'en fra den kølige del af Stellenbosch. Efter først at have produceret en række nye reference vine på Chenin Blanc, er vægten nu på at skabe Chardonnay, Grenache & Pinot Noir med det magiske touch, som både Alex og Jacques behersker.