Vininformation
Druesammensætningen på Heritage PUR SANG Rouge er 30 % Grenache Noir, 30 % Syrah, 20 % Carignan og 20 % Mourvèdre. Det hele håndhøstes og håndselekteres, hvorefter vinen gærer traditionelt ved lave temperaturer. Toppen af gæringstanken presses ned for en bedre ekstraktion, hvilket er meget mere nænsomt end at pumpe. Når gæringen er færdig, lagres vinen på franske egefade på 400 liter i ca. 8 måneder. Næsen forfører og imponerer med intens cassis og brombær, tilsat en smule indsmigrende vanilje og et lille pikant røget element fra fadet. Smagen overvælder med afrundet kraft og en rigdom af mørke frugter. Her er en hel verden af aromaer at gå på opdagelse i. Velkommen til en fuldblods oplevelse.
Læs mere