Ca´del Bosco
Italien
Franciacorta området i Lombardiet producerer Italiens bedste mousserende vine. Området fik sin DOC i 1967 og blev opgraderet til DOCG status i 1995. I alt 20 byer har retten til at fremstille Franciacorta, alle med mineralrige, veldrænede jorde med en blanding af kalkholdige sten og sand placeret på en undergrund af limsten. DOCG området omfatter 2.200 hektar. De tilladte druesorter er Chardonnay, Pinot Nero og Pinot Bianco.
I 1964 købte Annamaria Clementi Zanella et lille hus i skoven (Ca' del Bosco) med 2 hektar tilhørende jord, men først 4 år senere besluttede Annamaria sig for at plante vinstokke.
Vinhusets succes skyldes i høj grad hendes søn Maurizio Zanellas arbejde, som har været banebrydende for vinifikationsmetoderne i hele Franciacorta. Den store ihærdighed og evige søgen efter nye metoder der kan forbedre det endelige produkt er et af Ca’ del Boscos adelsmærker, også i dag. Ca’ del Bosco råder over 160 ha. vinmarker med en gennemsnitlig alder på vinstokkene på ca. 20 år.