Vininformation
★★★★★ - René Langdahl i Gastro: "Der findes meget få store sangioveser uden for Italien. Sådan lige fra hoften kan jeg kun komme i tanke om Atlas Peak, Shafer Vineyards fra Californien og Mitolo og Fighting Gully fra Australien. Druen rejser ikke særlig godt. Seghesio er dog én af de succesfulde, og i modsætning til andre bodybuilder- og især frugtslikprægede udgaver fra Californien, som jeg har smurt tungen med, er Seghesio en spændende blanding af druesort og sted. Amarena fra krukken, tørret viol til kagen, mellemøstlige krydderier, smagen er spændstig, viril struttende syrlig, mildt sødmefuld, men først og fremmest alkoholmæssigt balanceret. Ægte bidsk sangiovesetannin"
Selv i Toscana skal man lede længe efter Sangiovese-vine, der laves på så gamle vinstokke som Venom.
Gamle vinstokke giver lave udbytter og koncentraiton, og det mærker man tydeligt i vinens flotte duft, som byder på en ekstremt koncentreret bærfrugt og fine nuancer af mineraler, blyant, vanilje og mokka.
Smagen er vægtig og begavet med druens intense bærfrugt og fine tannin, og eftersmagen er lang og mættende.
Venom er den bedste Sangiovese-vin, der laves udenfor Italien. Vinen fremstilles på druer fra USA’s ældste Sangiovese-vinstokke, som blev udplantet helt tilbage i 1910.
”Venom” betyder gift, hvilket hentyder til at vinen dyrkes på en bakke ved navn Rattlesnake Hill, hvor vinbønderne ofte støder på klapperslanger, som ligger og soler sig mellem vinstokkene.
Læs mere