• På Wine.dk kan du betale med Dankort, eDankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro og Diners Club
  • Fragtfri levering ved køb over 500,- / Kan afhentes i Odense

Villa Wolf

Tyskland

1996 overtog Dr. Ernst Loosen, der er kendt som en af Mosels konger af Riesling druen, den lettere nedkørte Pfalz ejendom Villa Wolf. Ideen med overtagelsen er, at Ernst Loosen gerne vil tilbyde Riesling vine i en stil, der er tørrere og med mere krop end de Moselvine, der har givet Ernst Loosen ry for at være blandt verdens bedste Riesling vinmagere! Pfalz vinene har med deres større krop, og modsat Mosel vinene, en evne til at bevare Riesling druens fornemme frugt og mineralitet, også når de fremstilles tørre.
Pfalz ligger mellem Haardt bjergene og Rhinen, præcis som Alsace, der ligger mellem Vogeserne og Rhinen. Rent faktisk er Haardt bjergene den geologiske forlængelse af Vogeserne.
På mange måder var det et ”deja vu” for Ernst Loosen, at overtage Villa Wolf, der i lighed med familiens Weingut Loosen i Mosel var en gammel, berømt ejendom med vinmarker af fremragende kvalitet, men langt fra fordums storhedstid. Det er der siden vendt op og ned på.
De gamle vinstokke, plantet i nogle af de bedste parceller i Pfalz omkring Forst, Wachenheim og Deidesheim, giver et perfekt udgangspunkt. Kældrene hos Villa Wolf er decideret ”gammeldags” og passer perfekt til Ernst Loosens naturlige ”low tech” metoder, der byder på minimal intervention, og lader naturen gøre hele arbejdet.
I al enkelhed skyldes den fantastiske renæssance Villa Wolf vinene har fået, at Ernst Loosen har skåret hektarudbytterne ned, nu udelukkende gøder med kompost, håndhøster og selekterer druerne omhyggeligt, og fremstiller vinene med et minimum eller ingen intervention.
Alt, hvad der i dag sælges under navnet Villa Wolf repræsenterer noget af det ypperste i tysk, tør og madegnet vin. Villa Wolf er ganske enkelt tilbage på tronen, som et af de bedste vinbrug i Pfalz.

Vin fra Villa Wolf


Vin fra Villa Wolf, Tyskland