Villa Maria Estate
New Zealand

Villa Maria Estate er grundlagt i 1961 af den dengang 21 årige George Fistonich og tælles i dag blandt de bedste huse i New Zealand. Blandt andet skriver Australske James Halliday i sin ”Pocket companion to Australian og New Zealand wines”: ”Kvaliteten af (Villa Maria) vinene er eksemplarisk, aromaerne er vidunderligt kraftige uden nogensinde at kamme over.” Samtidig er Villa Maria Estate som de selv udtrykker det: Ikke New Zealands største vineri, men New Zealands mest præmierede producent.
I 2021 blev Villa Maria del af det New Zealandske vinfirma Indevin Group for at sikre, at de høje ambitioner kan videreføres.
Med vinmarker i kendte regioner som Marlborough, Hawkes Bay og Gisborne udnytter Villa Maria til fulde potentialet i New Zealands forskellige terroirs. Fra sprøde frugtdrevne vine, der kan nydes med det samme, til rige, komplexe vine med gemmepotentiale. Filosofien er i al sin enkelhed, at kvaliteten i en vin skabes i vinmarken. Selve transformeringen fra drue til vin er naturligvis et kritisk punkt ved vinfremstillingen.
Chef vinmager hos Villa Maria er Dave Roper, der står i spidsen for et topmotiveret og dedikeret team fordelt på Villa Marias to vinerier i hhv. Auckland og Marlborough. Dave Roper blev udnævnt chef vinmager i 2024. Han har arbejdet for Villa Maria i mere end 20 år, og hans dedikation og fokus på at skabe vine af højeste kvalitet har haft stor indflydelse på Villa Maria's succes i disse år.