Vignerons de Mancey
Frankrig
Landsbyen Mancey ligger i den sydlige del af Bourgogne, som benævnes Mâconnais. Klimaet her er betydeligt lunere end i det nordlige Bourgogne, og det kommer tydeligt til udtryk i Mâconnais-vinene, som kan besidde den mest forførende frugt og rigdom. Manceys bedste vine fremstilles af Vignerons de Mancey.
Vignerons de Mancey er en sammenslutning af 80 jordbesiddere som tilsammen ejer 140 hektar vinmarker i de bedste dele af Mâconnais. Markerne er fordelt på flere hundrede små jordlodder, hvilket er typisk for Bourgogne, hvor arveret gennem generationer har opsplittet ejerskabet af de kostbare jordstykker, så selv den mindste mark kan have ti eller flere ejere.